
Stort solcelleanlæg til Wrist i Nørresundby
21. november 2023
C.W. Obel Ejendomme skal have ny direktør
8. januar 2024God sparring med ny lejer
I forbindelse med udlejningen af vores lejemål på Chr. IX’s Gade 2, 1. tv havde vi et godt samarbejde med den nye lejer, Intersource.

Hos C.W. Obel Ejendomme er vores kontorlejemål altid nyistandsatte ved overtagelse. Og har en lejer specifikke ønsker til at optimere lejemålet, lægger vi sammen en plan for, hvad der er muligt. Det var tilfældet, da et lejemål for nyligt blev overtaget af virksomheden Intersource, som har specialiseret sig i at sælge gadgets, legetøj og andre innovative non-food produkter til det nordiske marked.
Chr. IX’s Gade 2, 1. tv er et elegant og charmerende lejemål i en af vores ældste ejendomme i Indre København. Og da lejemålet for nyligt blev ledigt, vurderede vi, at der var behov for en gennemgribende renovering. På samme tidspunkt var Intersource på jagt efter nye lokaler. Og da virksomheden kom forbi og så lejemålet, kunne de straks se potentialet. Det fortæller Morten Geschwendtner, som er stifter og medejer af Intersource:
“Vi så lejemålet, mens det var ved at blive renoveret og blev helt vilde med det. Her er jo virkelig flot med klassiske paneler, herskabeligt indgangsparti og adgang til tagterrasse. Vi skyndte os at slå til, og inden for en uge var der en aftale på plads. Det har været et virkelig hurtigt og nemt forløb, og C.W. Obel Ejendomme har udvist stor fleksibilitet.”

Rob Bell
Respekt for lejemålets oprindelige stil
Fornyelserne på lejemålet indebar blandt andet, at det gamle gulv blev fjernet, der blev bygget et nyt køkken, flere vægge blev fjernet og 90 % af elinstallationerne i lejemålet blev skiftet. Alt sammen er sket med respekt for lejemålets oprindelige stil. Intersource havde selv nogle input til lokalernes udseende, som vi sammen fandt en god løsning på:
“Vi havde nogle ønsker til ændringer, som blev lavet af nogle vanvittigt dygtige håndværkere. Der er blevet lavet et mødelokale, og de skaffede et skab, som blev indbygget i en af væggene. C.W. Obel Ejendomme har været utroligt hjælpsomme med at imødekomme vores ønsker. Det er bare dejligt at møde ind om morgenen, kigge rundt og kunne se den stil, som man har ønsket. Her er blevet virkelig lækkert,” fortæller Morten Geschwendtner.
Lokaler som er rare at være i
At en ny lejer flytter ind i nogle lokaler, som er flotte og rare at være i, er altafgørende for os. Det fortæller Jan Grim, projektleder hos C.W. Obel Ejendomme:
“Vi istandsætter altid et lejemål inden overtagelse og leverer lokalerne i flot stand. Derudover er vi altid lydhøre overfor specifikke ønsker fra lejerne. Og med det her lejemål vendte vi tilbage til lokalernes oprindelige udgangspunkt.”
Intersource er efterhånden faldet godt til i lejemålet og er enormt glade for deres nye arbejdsomgivelser. At have en hverdag i nogle flotte lokaler, hvor der er rart at være, er nemlig en stor prioritet for virksomheden:
“Det er enormt vigtigt for os at være i nogle flotte arbejdsomgivelser. Både i forhold til de kunder, vi arbejder med, men også for vores egen skyld. Vi er her jo i rigtig mange timer, og vi er lidt som en lille familie. For eksempel har vi indrettet en flot bar, som giver folk lyst til at blive og hygge om fredagen. Det er den følelse, vi gerne vil have. At folk synes, her er dejligt at være,” fortæller Morten Geschwendtner.




