
Etablering af C.W. Obel Ejendommme
9. oktober 2025
Langebrogade 3 får DGNB-certificering: DGNB Platin
11. november 2025To nye DGNB-certificeringer til C.W. Obel Ejendomme
Yderligere to ejendomme i C.W. Obel Ejendommes portefølje har opnået DGNB-certificering på guld-niveau.

ESG Manager, Rasmus Bahr Lund (tv) og Projektchef, Hans Gramstrup (th)
C.W. Obel Ejendomme har netop modtaget DGNB Drift-certificeringer til guld-niveau for ejendommene Philip Heymans Allé 29 i Tuborg Nord og Strandvejen 70 i Hellerup. Certificeringerne er tildelt i DGNB’s kategori ”Drift”, som vurderer eksisterende bygningers performance baseret på faktiske driftsdata. Her er der fokus på områder som energioptimering, CO₂-reduktion, indeklima, vedligeholdelse og brugernes oplevelse af bygningen.
Hos C.W. Obel Ejendomme har vi i flere år arbejdet målrettet med at optimere driften af vores ejendomme, og det er derfor en stor glæde, at certificeringerne nu dokumenterer indsatsen på disse to ejendomme.
Hans Gramstrup, Projektchef hos C.W. Obel Ejendomme udtaler.
“Vi er glade for, at Philip Heymans Allé 29 og Strandvejen 70 har modtaget en DGNB drift- certificering i Guld. Ejendommene har gennemgået en målrettet indsats i driften, hvor vi har inddraget lejerne og lagt en plan for energioptimering og dermed en plan for CO2-reduktion. Det er glædeligt at se, at det nu afspejles i en certificering.”
Du kan læse mere omkring DGNB Drift her.
Fokus på ansvarlig drift
DGNB-certificeringerne bidrager til at skabe struktur og overblik i arbejdet med ejendommenes drift. De giver indsigt i ejendommenes performance inden for energiforbrug, CO₂-aftryk, vedligeholdelse og indeklima og hjælper os med at kunne systematisere vores arbejde med ejendommenes drift på en ordentlig og ansvarlig måde.
C.W. Obel Ejendommes ESG Manager, Rasmus Bahr Lund, fortæller:
“DGNB Drift giver os værdifuld indsigt i, hvordan ejendommene fungerer i praksis, og gør det muligt at arbejde målrettet mod at optimere driften og sikre energieffektivitet. Certificeringen handler ikke kun om anerkendelse, men om løbende at sikre en ordentlig og ansvarlig drift.”
Fra fire til seks
Med de nye certificeringer har C.W. Obel Ejendomme nu opnået seks DGNB-certificeringer: Sølv på CWO Huset og Visionshuset i Aalborg, guld på HeerupHave og Mikado House i København, og nu også guld på Philip Heymans Allé 29 og Strandvejen 70 i Hellerup.




