
C.W. Obel Ejendomme årsregnskab 2024
2. april 2025
Flerbrugerejendomme
24. april 2025ObelHus er blandt 18 projekter longlistet til Renoverprisen 2025
Renoveringen af ObelHus er med i kapløbet om at vinde Renoverprisen 2025.

Nu er de longlistet projekter til Renoverprisen 2025 blevet offentliggjort. Prisen uddeles af Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania for at hylde den gode renovering og skabe større synlighed og anerkendelse af renovering som disciplin.
Et af de projekter, der har opnået en plads på longlisten, er ObelHus, og det er vi hos C.W. Obel Ejendomme meget stolte af.
ObelHus på Strandvejen 14 i Aalborg er et enestående eksempel på, hvordan en historisk industribygning kan genopstå med nyt liv og formål. Oprindeligt opført som fabriksbygning i 1938, senere omdannet til undervisningslokaler for Aalborg Universitet i 1995. I dag er ObelHus forvandlet til 65 moderne, svanemærkede lejeboliger, hvor fortidens industrielle karakter og historie er smukt integreret i nutidens krav til boliger.
Michael W. Henriksen, som er afdelingschef for C.W. Obel Ejendomme i Aalborg, fortæller:
I et godt og målrettet samarbejde med C.F. Møller, Brix & Kamp og HP Byg er det lykkes at skabe et spændende boligprojekt, hvor den gamle fabrik er blevet transformeret til nye, moderne boliger. Der har i hele projektforløbet været fokus på reduktion af klimapåvirkningen; blandt andet ved at bevare den gamle konstruktion og bygge om med fokus på, at tidens krav til mere bæredygtige materialevalg opfyldes.
Læs hele indstillingen af ObelHus her
Vi skal renovere mere fremfor at rive ned
Renoverprisen har været uddelt i mere end ti år, men den har aldrig været mere vigtig end nu. Det skyldes et fortsat større fokus på, at man med renovering af eksisterende bygninger, fremfor at rive ned og bygge nyt, kan reducere klimapåvirkningen fra byggeri og spare på ressourcerne.
Belønner bl.a. blik for brugerne
Projekterne bliver vurderet på baggrund af seks hovedkriterier i form af eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur. På den måde favner Renoverprisen hele processen bag et vellykket renoveringsprojekt anno 2024.
Blandt de longlistede projekter udvælger Renoverprisens nomineringsudvalg fem-syv nominerede projekter, der går videre til den endelige afstemning. Vinderen findes blandt 70 byggefagfolk.
Renoverprisen blev uddelt første gang i 2013 for at hylde og fremhæve Danmarks bedste renoveringsprojekter.
- Jyllands første svanemærkede renovering
- Renoverprisen 2025 – ObelHus
Parter bag projektet:
Bygherre: C.W. Obel Ejendomme
Total entreprenør: HP Byg
Ingeniør: Brix & Kamp
Arkitekt: C.F. Møller
Desuden er der også en række fagentreprenører på teamet:
Svanemærket: Miljømærkning Danmark
Nedbrydning: Titan
El: KT elektrik
VVS & ventilation: Ib Andersen
Gulve: Aalborg Erhvervs Gulve
Maler: Vejby Olesen Malerfirma
Tag: STS
Vinduer (leverandør): Vindunor










