
Fra domicil til flerbrugerhus – Strandboulevarden 130
24. juni 2024
Ventilatorer giver bedre indeklima og energibesparelser
11. september 2024Jan Kristensen ny adm. direktør for C.W. Obel Ejendomme
Pressemeddelelse
Jan Kristensen bliver ny direktør for C.W. Obel Ejendomme.

Foto: PR / Alfa Development
I forlængelse af tidligere meddelelse om, at Torben Black efter 10 år som adm. direktør ønsker at stoppe i C.W. Obel Ejendomme i 2024, kan vi med glæde meddele, at Jan Kristensen i august 2024 tiltræder som ny adm. direktør for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme. Direktionen består herefter af Jan Kristensen og Stella Jacobsson.
Jan Kristensen er velkendt i ejendomsbranchen, ikke mindst som mangeårig partner i Sadolin & Albæk og Colliers samt senest som adm. direktør for ALFA Development.
Anders Obel, koncernchef og formand for C.W. Obel Ejendomme, udtaler:
"Det er med stor glæde, at Jan Kristensen indtræder i direktionen i C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme. Jan har de rette kompetencer og et bredt erfaringsgrundlag fra mange år på ledende poster i branchen. Med Jan i direktionen ser vi frem til at fortsætte den positive udvikling for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme.”
Jan Kristensen udtaler:
”For mig har C.W. Obel Ejendomme altid fremstået som en professionel og veldrevet virksomhed med stærke værdier og kompetente medarbejdere. Jeg går til opgaven med stor ydmyghed, og er stolt over at være betroet ansvaret. Jeg glæder mig utrolig meget til at fortsætte den positive udvikling i samarbejde med selskabets medarbejdere."
Fakta
- C.W. Obel Ejendomme forvalter erhvervs- og boligejendomme for godt 11 mia.kr. 85% af porteføljen er beliggende i København og resten i Aalborg.
- Porteføljen fordeles med 7 mia.kr. ejet af C.W. Obel Ejendomme selv og godt 4 mia.kr., der ejes i et 50:50 joint venture med Lundbeckfonden.




