













Hjemme i København, Obels Gård – C.W. Obels hovedsæde
I den ældste del af København, tæt ved de klassiske universitetsbygninger, Københavns Byret, Rådhuspladsen og Strøget ligger denne ejendom, der i dag er hovedsæde for C.W. Obels aktiviteter.

Gæstgivergården
Ejendommen var oprindelig gæstgivergård og havde navnet ”Sjælland”, som eksisterede fra 1565 og frem til slutningen af 1800-tallet. Fra 1652 tilhørte gården Bartholomæus Pedersen, der var rådmand og sekretær i Tyske Kancelli. Gæstgivergården har givetvis haft et godt ry, for i 1682 boede den spanske gesandt her. Det eksisterende forhus er opført i 1796-97 og fremstår i dag stort set uændret.
Et omfattende stald- og pakhuskompleks bagest på den store grund blev i 1936 erstattet af en kontor- og lagerbygning opført af Frits Schlegel for tobaksfirmaet C.W. Obel. Fra 1800-tallet var Vestergade nemlig også Københavns tobaksgade, hvor der kunne købes cigarer og pibetobak.
Adresse
Vestergade 2
1456 København K
Type
Kontor
Areal
4.596 m²
Energi
Energimærke:
B
Følg med i vores projekter
Vi arbejder løbende på projekter, som vedligeholder ejendommene og optimerer oplevelsen for vores lejere.
Det kan du læse mere om her i vores artikelarkiv.

Alle vores ejendomme
C.W. Obel Ejendomme udlejer attraktive, velholdte lejemål til bolig og erhverv i både Storkøbenhavn og Aalborg. Vi går meget op i at finde det rigtige lejemål, på den rigtige beliggenhed til lige netop dig.
Sammen skaber vi de helt rigtige rammer.
Vi har ejendomme til både bolig og erhverv. P.t. har vi 302.200 m² fordelt på mere end 40 ejendomme i Aalborg og København.