
ObelHus: Jyllands første svanemærkede renovering
25. november 2024
Studentermedhjælper til marketing og kommunikation
13. december 2024C.W. Obel Ejendomme P/S søger
ESG Manager
STILLINGEN ER BESAT
Ønsker du at spille en central rolle i at booste ESG løsninger i et velrenommeret og solidt ejendomsselskab? Vil du have muligheden for at arbejde med egen ejendomsportefølje, hvor man kan gøre en forskel med langsigtede løsninger? Så er du måske den profil, vi søger i vores tekniske afdeling i København!
C.W. Obel Ejendomme har længe arbejdet målrettet med at implementere ESG løsninger i vores ejendomsdrift og udviklingsprojekter, men nu ønsker vi at højne ambitionsniveauet. For at styrke dette område søger vi en engageret ESG Manager.
Jobbeskrivelse
Som ESG Manager får du en central rolle i at implementere og udvikle vores ESG-strategi i tæt samarbejde med dygtige kollegaer og eksterne rådgivere for at sikre, at vores ejendommes præstationer opfylder egne og kunders krav, samt gældende standarder og ny lovgivning.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- CSRD-implementering: dataindsamling fra bygningsdrift, renoveringer og nybyg via. koncernens rapporteringsværktøjer
- EU Taksonomi: integrere EU Taksonomi-krav i vores portefølje
- DGNB-certificering: Arbejde med DGNB-certificeringer, herunder drift (BIU) og nybyggeri, i samarbejde med selskabets projektledere og driftsafdeling
- ESG-rapportering og analyse: Opsamling, analyse og sparring af ESG-data relateret til energiforbrug, GHG-protokol, LCA, CO2-emissioner og andre indikatorer for bedre performance
- Energisyn: Launche arbejdet med de nye EED-regler for energisyn og energiledelse
- Energimærker: Løbende analyse af energimærker for at spotte forbedringer i porteføljen
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer og erfaringer:
- Uddannelse inden for byggeteknik, energi, bæredygtighed, miljøledelse eller et beslægtet område inden for ejendomssektoren
- Kendskab til CSRD-rapportering og EU Taksonomi
- Erfaring med DGNB-certificering hvor det især er BIU og Nybyg, der er relevant
- Solid forståelse af dataanalyse og digitalisering af målinger, herunder energi- og ressourceforbrug
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt flair at arbejde tværfagligt
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende rolle i en nyoprettet stilling, hvor du kan gøre en konkret forskel og forme implementeringen af ESG-løsninger på tværs af vores portefølje
- Muligheden for at være med til at forme fremtidens strategier og arbejde med den nyeste lovgivning og certificeringer på området
- Et åbent og samarbejdende arbejdsmiljø med højt fagligt niveau
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Løn og pension aftales efter dine kvalifikationer
Du vil sidde sammen med vores tekniske afdeling i København og vil til daglig referer til firmaets tekniske direktør.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af et team, der arbejder målrettet med bæredygtighed i ejendomssektoren?
Send din ansøgning og CV mærket ”ESG Manager" til job@cwobel.dk senest d.15. januar 2025.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teknisk direktør Lasse Smidt, tlf. 21 16 08 94 eller lsm@cwobel.com.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Tiltrædelse hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.
C.W. Obel Ejendomme ejer og udlejer attraktive ejendomme til erhverv og bolig i både Storkøbenhavn og Aalborg.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.cwobel-ejendomme.dk.




