
Dit nye hjem midt i fremtidens Brøndby
I Kirkebjerg Parken møder moderne arkitektur områdets historiske charme. Hvor industribygninger engang prægede landskabet, spirer nu et boligkvarter fyldt med liv, fællesskab og grønne oaser.
De 173 lyse lejligheder er designet til at skabe en følelse af rummelighed og ro, hvor store vinduespartier samt altaner eller terrasser giver mulighed for at nyde de fredelige omgivelser.
Med stier, græsarealer og hyggelige gårdmiljøer lige uden for døren og kun 17 minutter til Københavns Hovedbanegård får du både nærheden til byen og naturens ro. Træk dig tilbage i en moderne bolig, der tilbyder både komfort og plads til fordybelse, mens du stadig er tæt på bylivets muligheder.

Se ledige lejemål
Er du interesseret i at bo i Kirkebjerg Parken? Her kan du se, hvilke lejemål, der er ledige lige nu.
Moderne boliger med lys og komfort i fokus
Kirkebjerg Parken består af 173 moderne lejligheder, der spænder fra velindrettede toværelsesværelsesboliger til rummelige fireværelses-penthouselejligheder. Hver bolig er designet med fokus på lys og rummelighed, så du kan nyde solen fra din altan eller terrasse.
Lejlighederne er indrettet med vedligeholdelsesvenlige materialer, smukke parketgulve i egetræ og behagelig gulvvarme. Det moderne Invita-køkken er fuldt udstyret med kvalitets hvidevarer fra Blomberg, og alle boliger har vaskemaskine og tørretumbler.
Med praktiske planløsninger, rummelige opholdsrum og parkeringsmuligheder i ejendommens p-kælder eller på terræn er her plads til moderne livsstil med fokus på både funktionalitet og æstetik.
Et nyt kapitel i en forvandlet bydel
Kirkebjerg har gennemgået en markant forvandling – fra et gammelt industrikvarter til en moderne og levende bydel med fokus på grønne omgivelse og mere bæredygtige boligprojekter.
Kun 16 km fra Rådhuspladsen i København tilbyder Kirkebjerg en unik balance mellem byens nærhed og en roligere hverdag.
Den nye bydel kombinerer moderne arkitektur med frodige byrum og grønne stisystemer, som skaber et attraktivt miljø for beboerne. Her finder du hyggelige bytorve og natur lige uden for døren, hvilket gør området ideelt til hverdagslivet. Denne udvikling har åbnet op for et mangfoldigt og dynamisk fællesskab, hvor både familier og singler kan finde sig til rette i en ny og inspirerende bydel.

Alt du skal bruge til en nem hverdag
Kirkebjerg byder på et væld af muligheder inden for både shopping, transport og fritidsaktiviteter. Dagligvarebutikker, fitnesscentre og hyggelige bytorve ligger alt sammen inden for fem minutters gang, og Glostrup Shoppingcenter tilbyder gode shoppingmuligheder mindre end to km væk. Børnefamilier kan nyde godt af et bredt udvalg af skoler og institutioner i nærheden, hvilket gør hverdagen nem og praktisk.
Transporten er let tilgængelig med både S-tog og den kommende letbane, mens motorvejen giver hurtig adgang til København, hvis du foretrækker bilen. Kirkebjergs grønne områder, legepladser og nærliggende sportsklubber sikrer samtidig gode rammer for et aktivt hverdagsliv tæt på både natur og storby.
FAQ
Har du nogle spørgsmål om Kirkebjerg Parken? Her har vi samlet de spørgsmål, som vi oftest modtager.













