Afkalkning af toilettet
Har du oplevet, at toilettet bliver tilkalket og begynder at løbe? Det kan ske over tid – særligt i områder med kalkrigt vand – men kan i de fleste tilfælde nemt forebygges ved regelmæssig afkalkning af toilettets cisterne.
Når der dannes kalk i cisternen, kan det påvirke mekanismen, så vandet løber konstant. Det kan både give unødigt vandforbrug og øge risikoen for slid på toilettet. Ved at vedligeholde toilettet løbende kan du undgå problemer og forlænge levetiden.
I videoen viser vores vicevært Rob, hvordan du selv kan afkalke cisternen trin for trin. Det kræver hverken særligt værktøj eller erfaring og kan klares på kort tid.
Vi anbefaler, at du afkalker toilettet ca. én gang om måneden.
Følg anvisningerne i videoen og husk altid at bruge egnede afkalkningsmidler.
Hvis problemet fortsætter efter afkalkning, eller hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre, er du altid velkommen til at kontakte os.
