-
Vi skaber
bedre rammerC.W. Obel Ejendomme udlejer markante ejendomme til markante virksomheder.
Vores lejemål styrker virksomhedens image, og inspirerende omgivelser øger arbejdsglæden og den daglige effektivitet.
I takt med at ambitionerne ændres, sørger vi for, at rammerne tilpasses.
-
Areal (m²)
Ejendomme
Værdi af portefølje (mio. kr.)
Lejeindtægter (mio. kr.)
Ansatte
Resultat (mio. kr.)
-
Vores historie
1787
Vores rejse begynder helt tilbage i 1787, da Christen Winther med et kongeligt privilegium fik lov til at anlægge ”en fuldkommen og komplet tobaksfabrik i Aalborg”. Samme år begynder produktionen i en købmandsgård beliggende på det, der i dag kendes som C.W. Obels Plads i Aalborg.
Christen Winther
Christen Winther 1754-1798, Illustration taget fra ”Slægten Obel”.
1828
Efter Christen Winthers død i 1798 gifter hans enke sig med Frederik Chr. Obel, der køber fabrikken. Deres søn – Christen Winther Obel – køber i 1828 fabrikken og ændrer navnet til C.W. Obels Tobaksfabrik.
Tobaksfabrikken
Foto: Badehusvej 5 i Aalborg, C.W. Obel Ejendomme A/S.
1897
I 1897 opføres en ny og større fabrik i Aalborgs vestlige udkant. I de følgende årtier må fabrikken udvides flere gange. Samtidig opføres de to direktørvillaer, den røde til familien Obel og den hvide til kompagnonen Kjær med familie. Den Hvide Villa huser i dag Det Obelske Familiefond, samt C.W. Obel Ejendommes afdeling i Aalborg.
Billede: Oversigt over udvidelser af fabrikken i Aalborg i årene 1897-1935.Fabrikken i Aalborg
”1787-1937 Tobak gennem 150 år, C.W. Obel”, Jesper Ewald (red.).
1921
4. generation – Christen Winther Obel - dør i 1921 og C.W. Obel overtages af hans enke, Asta Obel.
Sønnerne Frederik Obel og Carl Frode Obel træder samtidig ind i selskabets ledelse.
Asta Obel er eneejer af C.W. Obel frem til 1937, hvor hun får virksomheden omdannet til et familieaktieselskab.Asta Obel
Foto: H. Tønnies, Aalborg Stadsarkiv, B17312.
1920'erne
Tobaksproduktionen i København flytter lokaler fra Frederiksberg til den nyopførte C.W. Obels Cigarfabrik på Halfdansgade 8, på Islands Brygge. I dag ejendommen er en del af vores ejendomsportefølje og hedder Halfdansgade 10.
Halfdansgade 10
Halfdansgade 8 i 1921, ”På rundtur hos C.W. Obel”, 1937.
1935
Vestergade blev i gammel tid kaldt for Københavns tobaksgade, da det var her Københavns første tobaksfabrikker lå. Obels Gaard i Vestergade er i dag hovedkontor for C.W. Obel Ejendomme og C.W. Obel A/S.
Vestergade 2 i 1940
Foto: Fotograf ukendt, Københavns Bymuseum.
1956
På initiativ af Asta Obel bliver Det Obelske Familiefond stiftet i 1956. Fondet har tre formål; at sikre god ledelse af og skabe de bedste rammer for virksomheden C.W. Obel A/S, at støtte Obel-familien og at støtte almennyttige formål.
Billede: Asta Obel med sine fem børn på hendes 70 års fødselsdag 2. september 1942.Asta Obel
Fotograf ukendt, C. W. Obel A/S.
1961
C.W. Obels tobaksproduktion overdrages i 1961 til Skandinavisk Tobakskompagni, mens C.W. Obel beholder bygningerne som lejes ud. Badehusvej tømmes for tobaksaktiviteter, og lokalerne indrettes til udlejning til kontorer og undervisningsinstitutioner og ejendommen er fortsat i dag en del af vores portefølje.
Badehusvej 5
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
1990'erne
Mogens Hugo Jørgensen tiltræder som den første adm. direktør uden for familien
For at styrke indsatsen på ejendomsområdet udskiller C.W. Obel i 1998 ejendomsdivisionen til et selvstændigt datterselskab under navnet C.W. Obel Ejendomme A/S, der er 100% ejet af C.W. Obel A/S.Mølleå Arkaden
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2001
I 2001 afnoteres C.W. Obel A/S fra Københavns Fondsbørs for at ejes 100 % af Det Obelske Familiefond. C.W. Obel er nu et investeringsselskab. Strategien er at investere i mellemstore danske virksomheder med god indtjening og ledelse, hvor der er kapitalbehov til ekspansion, opkøb eller lignende.
C.W. Obel A/S Logo
C.W. Obel A/S.
2004
I 2004 forlader Morgens Hugo Jørgensen posten som adm. direktør i C.W. Obel A/S og efterfølges af Anders Christian Obel (7. generation)
Anders Obel
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2009
Sammen med Lundbeckfonden etablerer C.W. Obel Ejendomme ejendomsselskabet Obel-LFI Ejendomme A/S. Obel-LFI Ejendommes strategi er at fokusere på investeringer i større ejendomme af høj kvalitet. Obel-LFI Ejendomme står bag Strandboulevarden/Århusgade i Århusgade kvarteret, i København.
Århusgade
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2010
C.W. Obel Ejendomme opfører vores første store servicerede flerbrugerejendom med fælles personalerestaurant, mødecenter, atrium og intern Cafe etc., Mikado House. Det er en ejendom med et moderne snit og højteknologisk kunnen.
Mikado House
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2012
Obel-LFI Ejendomme køber og overtager Empire projektet på Nørrebro, med adresserne Guldbergsgade 29, Nørrebrogade 66-68 og Meinungsgade 6-8. Projektet indebærer påbegyndelsen af ombygningen til KEA (Københavns Erhvervs Akademi) samt istandsættelse af Guldbergsgade til et spændende og kreativt lokalmiljø med masser af charme og hygge.
KEA - Guldbergsgade
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2013
C.W. Obel Ejendomme køber den kendte Danisco ejendom, også kaldet De Danske Sukkerfabrikker, på Christianshavn. Her påbegynder ombygningen fra domicil ejendom til serviceret flerbrugerejendom med fælles kantine, mødecenter og fitnesslokaler. I dag bliver ejendommen betegnet Langebrogade 1
Langebrogade
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S
2014
Obel-LFI Ejendomme igangsætter boligprojekt Teglværkskajen med 193 lejligheder på Teglholmen.
De første flyttede ind på Teglværkskajen i 2016.Teglværkskajen
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2015
C.W. Obel Bolig bliver etableret og foretager den første investering i boliger på Islands Brygge.
Grønningen
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2016
Obel-LFI Ejendomme påbegynder vores andet store boligprojekt CobraHave med 217 lejligheder i Ørestad Syd.
De første flytter ind i CobraHave i 2018.CobraHave
Foto: C.W. Obel Ejendomme A/S.
2019
I 2019 etableres egen boligforvaltning i C.W. Obel Bolig.
C.W. Obel Bolig forvalter de nye boligejendomme i C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme.
Læs mere på C.W. Obel Boligs hjemmeside: www.cwobel-bolig.dkTeglværkskajen
FOTO: C.W. Obel Ejendomme
-
Strategi
C.W. Obel Ejendomme investerer i ejendomme i København og Aalborg. Vi tilbyder kvalitetsejendomme med høj arkitektonisk kvalitet på gode beliggenheder og med optimal infrastruktur.
Hos C.W. Obel Ejendomme søger vi at øge vore kunders effektivitet gennem et forbedret image, højere produktivitet, fleksible løsninger og en fordelagtig totaløkonomi. Vi har fokus på at give vore kunder den bedste service og administration, og vi bestræber os på at være ordentlige, omhyggelige og ansvarlige i vores arbejde.
-
Bestyrelse
Anders Obel
Bestyrelsesformand
Info
Thomas Holm Jensen
Bestyrelsesmedlem
Info
Peter Winther
Bestyrelsesmedlem
Info