Ejendomsfunktionær til boligejendomme i Københavnsområdet

NB: Denne stilling er ikke længere aktiv!

07. september 2020 - Af Camilla Andreasen


Vi fortsætter med at vokse gennem både køb og byggeri af nye ejendomme. Vi søger derfor en ny dygtig kollega til en stilling som ejendomsfunktionær.

Download som PDF.

Er du en serviceminded person med teknisk indsigt, måske i nuværende ansættelse i lignende stilling eller som håndværker, og har lyst til at passe vores boligejendomme i Københavnsområdet, så har vi jobbet til dig.

Ejendommene, som du til dagligt får ansvaret for at passe, er nye/nyere boligejendomme beliggende i Københavnsområdet.
Der arbejdes i mindre teams, som kan supplere og afløse hinanden i hverdagen, men du har selvstændigt ansvar
for et antal boligejendomme. Du vil have daglig kontakt til vores driftsleder, som vil være nærmeste chef.

Jobbet omfatter

• Daglig dialog med lejere.
• Drift af varme- og ventilationsanlæg.
• Mindre vedligeholdelsesopgaver.
• Kontakt og tilsyn med håndværkere og servicefirmaer.
• Pasning af udearealer - herunder sne- og glatførebekæmpelse.
• Ad hoc opgaver i forbindelse med ejendomsdrift.
• Fremvisning af ledige boliglejemål.
• Ind- og fraflytningssyn via iSyn.

Din profil

• Erfaring fra lignende job eller måske har du håndværksmæssig baggrund.
• Det er en fordel med erfaring med tilsyn af tekniske anlæg, men ikke et krav.
• Det er en fordel med erfaring/kendskab til iSyn, men ikke et krav.
• IT kyndig på brugerniveau og gerne erfaring med CTS.
• Imødekommende personlighed.
• Kørekort.

Ansættelsesforhold

Vi tilbyder fast løn efter kvalifikationer inkl. pension og gerne tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, bedes du maile din ansøgning mrk. ”Ejendomsfunktionær - Bolig” til job@cwobel.dk. Der er ikke fastsat en frist for ansøgninger.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte driftsleder, bolig, Thomas Rosenkvist på tlf. 33 33 92 92/ 22 10 51 31 eller mail: tro@cwobel.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgninger behandles i takt med at de modtages. Alle henvendelser behandles fortroligt.

For yderligere information om C.W. Obel Bolig se www.cwobel-bolig.dk.

Del denne nyhed