Hos C.W. Obel Ejendomme vedligeholder vi vores kontorlokaler med sans for kvalitet og detaljer, der både taler til vores lejeres behov og smag. Kontorlejemålet på 623 m² i Nimbusparken trængte til nyt liv, og projektleder hos C.W. Obel Ejendomme Jan Grim fortæller, at istandsættelsen har haft fokus på at give lokalet et moderne udtryk:
“Vi har forvandlet lokalet fra gråt look med cellekontorer til et lyst og imødekommende storrumskontor. Der er lagt nyt, flot egetræsgulv og installeret et nyt køkken, som svarer til tidens trend.”
Lejemålet fremstår nyistandsat, og indretningen er fleksibel i forhold til en kommende lejers ønsker. I videoen nedenfor kan du se, hvordan vi med enkle løsninger har skabt et lyst arbejdsmiljø med stor fleksibilitet i Nimbusparken.
Skal din virksomhed have kontor i Nimbusparken, så kan du læse mere og downloade prospektet her.