Værd at vide om Erhvervslejeloven

At finde og indgå erhvervslejemål byder på mange faser, der kræver opmærksomhed og omhu for at sikre, at lejemålet eller kontorlokalerne ikke blot er de helt rigtige, men også at de ikke byder på ubehagelige overraskelser efter indgåelsen. Erhvervslejeloven og den erhvervslejekontrakt, der indgås mellem partnerne er nogle af de vigtigste dokumenter til at sikre både lejer og udlejer mod dette.

10. oktober 2013 - Af Camilla Andreasen


Formålet må være, at indgå en aftale som er så god og afbalanceret, at det efterfølgende ikke vil være nødvendigt at tage den frem igen.

Principperne for erhvervslejeloven

Erhvervslejeloven er en lov som indeholder en række lejerbeskyttende regler. Men i modsætning til boliglejeloven giver den også en bred mulighed for aftale frihed mellem parterne - en mulighed som anvendes i langt størstedelen af erhvervslejeaftaler. Kontrakterne er som den overvejende hovedregel specifikke og uddybende, hvilket er positivt, da den giver klarhed over aftaleforholdet. Det betyder at udlejer og lejer i fællesskab skal tage stilling til en række vigtige spørgsmål, når de indgår en lejeaftale for erhvervsejendomme eller kontorlejemål. Dette rækker ud over husleje og kan eksempelvis også dække, hvem der har pligt til at vedligeholde hvad, lejemålets varighed, opsigelse af lejemål med mere. Det er derfor vigtigt at være omhyggelig, når der forhandles en lejekontrakt for erhvervslejemål for at sikre, at alt er dækket på den rette måde. Nedenfor har vi samlet nogle af de vigtigste punkter du og din udlejer bør forholde jer til, ved indgåelse af lejekontrakt for erhvervslejemål.

Advokater sørger for at alt kommer med og får lejeaftalen nedfældet i en lejekontrakt

Der er ingen krav i erhvervslejeloven om, at en lejeaftale skal være indgået i samarbejde med advokater, men du bør altid søge juridisk hjælp og rådgivning ved indgåelse af en erhvervslejekontrakt alene på grund af den betydning, dette dokument kan have for din virksomhed, herunder de økonomiske implikationer, der kan være i at indgå en aftale uden at have fuldt overblik over de forskellige dele deri. Guides som denne - eller denne mere udførlige gennemgang fra Erhvervsstyrelsen - er gode at bruge til at danne sig et overblik, men er selvsagt ingen erstatning for en autoriseret advokat med erfaring og kendskab til erhvervsejendomme og erhvervslejemål. Med den rette bistand er du godt klædt på til at tage plads ved forhandlingsbordet. Nedenfor er de vigtigste paragraffer, du skal holde dig for øje.

Se Erhvervsstyrelsens tjekliste til erhvervslejeloven.

§5 Husk både husleje og udgifter ud over lejen

At huslejen for erhvervslejemålet skal fremgå af lejeaftalen kommer næppe bag på nogen. Men ifølge erhvervslejelovens §5 er det derudover også op til udlejeren at specificere, hvilke andre udgifter, der skal betales af lejer foruden husleje - og tillige at anslå beløb for disse. Hvis disse øvrige omkostninger er kendte, men ikke oplyst i lejeaftalen, vil udlejer som oftest ikke kunne opkræve disse hos lejer - en undtagelse for denne regel er situationer: "Hvor lejeren ikke er blevet stillet dårligere ved den manglende oplysning", det kan for eksempel være i situationer, hvor lejeren har hørt om udgifterne et andet sted fra eller er bekendte med de ydelser, der er lovet og således var klar over dem ved indgåelse af lejemålet.

§13 Regulering af huslejen til markedslejen hvert fjerde år

Ved indgåelse af en lejekontrakt skal lejer og udlejer tage stilling til om lovens §13, der dækker regulering af huslejen til markedslejen, skal være gældende. Markedslejen er den til enhver tid gældende leje, som lejemålet anslås at være værd på det samtidige marked. Ifølge erhvervslejelovens §13 har både lejer og udlejer ret til at få sat huslejen op eller ned hvert fjerde år, så lejen kommer til at svare til det niveau, der opfattes som markedslejen for de pågældende erhvervslejemål, og denne bestemmelse gælder, medmindre der udtrykkeligt er aftalt at den ikke gør det.

Du og din lejer kan frasige jer den 4 årige reguleringsmulighed ved at "frede" lejen i en længere periode. I kan gøre dette i fællesskab - eller I kan gøre det hver for sig. I kan også vælge at det kun er af dele af §13 som gælder.

§14 Aftale om ændring af lejevilkår såsom opsigelse og erstatning

Erhvervslejelovens §14 gælder modsat §13 ikke for begge parter, men kun for udlejer og omhandler udlejers ret til at ændre lejevilkårene, for eksempel huslejens størrelse, hvert ottende år. Samme bestemmelse giver også udlejer ret til at opsige lejeren ved udgangen af det ottende år, hvis der for eksempel er uenighed om lejens størrelse. Dette behøves dog ikke at være tilfældet og ved indgåelse af lejekontrakten er det derfor vigtigt, at du og din udlejer tager stilling til om udlejeren skal have ret, at anvende mulighederne i §14.  


forhandligsbordet_erhvervslejeloven.jpg

§55 Afståelsesret

Ved indgåelse af erhvervslejekontrakten er der desuden mulighed for at aftale, hvorvidt lejeren skal have afståelsesret, hvilket behandles i erhvervslejelovens §55. Hvis der ikke skrives noget om dette i kontrakten, har lejeren ifølge bestemmelsen afståelsesret til lejemålet, hvilket vil sige at lejeren har ret til at lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejeforholdet på uforandrede vilkår.

Lejere af butikslokaler kan have interesse i en afståelsesret til det lejede butikslokale, således at virksomheden der drives herfra kan sælges og forblive i lokalerne. Udlejere har selvfølgelig en stor interesse i at have indflydelse på, hvilken virksomhed der drives fra de lejede lokaler - det er trods alt udlejers ejendom - og den enkelte lejers virksomhed kan have stor betydning for den resterende del af ejendommen og andre eventuelle lejere.

Afståelsesret for kontorlokaler ejet af C.W. Obel Ejendomme accepteres sjældent, da vi har den holdning, at det er den enkelte lejer vi har indgået aftale med. Ønsker lejer ikke selv at anvende lokalerne kan de opsiges og fraflyttes, hvorefter det er udlejer som finder en ny passende lejer. I visse tilfælde kan det dog være rimeligt med en begrundet afståelsesret f.eks. i lejers uopsigelighedsperiode, således at lejer har en alternativ mulighed for at komme ud af lejeforholdet før aftalt tid.

§60-61 Opsigelse af lejemål 

Et andet vigtigt punkt at have med er opsigelse af lejemålet, hvilket blandt andet dækkes i §60 og §61. Lejeren kan efter §60 opsige lejekontrakten uden særlig grund, hvilket som regel skal ske skriftligt og følges af en nærmere aftalt opsigelsesperiode. Der er kutyme for min. 6 måneders opsigelsesperiode ved mindre lejemål og 1-2 år ved meget store lejemål. Hvis der i erhvervslejekontrakten er aftalt uopsigelighed fra lejerens side, vil lejeren dog ikke kunne opsige lejemålet i denne periode. Omvendt kan udlejeren efter §61 kun opsige lejekontrakten, hvis en af lovens særlige opsigelsesgrunde foreligger.

Brug for rådgivning om erhvervslejeloven?
Kontakt Erhvervslejernes Landsorganisation

Disse er blot nogle af det vigtigste paragraffer og bestemmelser i erhvervslejeloven, der er nødvendige at tydeliggøre i en lejekontrakt mellem udlejer og lejer. Ved at tage sig ordentlig tid og alliere sig med den rette rådgivning vil lejekontrakten være en solid grund at bygge et godt forhold til udlejer på, så du kan nyde de mange fordele, der findes ved at leje dine erhvervslokaler.

Del denne nyhed