Teglværkskajen - C.W. Obel Ejendomme investerer i moderne lejeboliger i København

Fortsat tilflytning til København har banet vejen for C.W. Obel Ejendommes indtog på markedet for lejeboliger, beretter administrerende direktør Torben Black. Teglværkskajen markerer den første investering i boligprojekter, der skal sikre kvalitetsboliger til den moderne familie.

19. november 2014 - Af Camilla Andreasen


Det er ikke blot lejligheder til den moderne familie, der lige nu rejser sig langs Teglværkskajen i København - men også markeringen af C.W. Obel Ejendommes indgang som investor på boligmarkedet. "Det er vores første egentlige boligprojekt," fortæller administrerende direktør Torben Black entusiastisk om det nye boligprojekt under joint venture Obel-LFI Ejendomme, hvor C.W. Obel Ejendomme investerer sammen med Lundbeckfond Invest. Med 200 nye lejeboliger på den gamle Teglværkskaj på Teglholmen åbner det nye boligområde i Københavns Sydhavn mulighederne for de mange familier, der både ønsker sig plads til familielivet og nærhed til midtbyen.

Lejeboliger følger stærke trends for Københavns udvikling

Den strategiske udvidelse til boligmarkedet er slet ikke så overraskende, som man måske kunne tro, forklarer Torben Black. Beslutningen er drevet af de samme trends, der har været med til at cementere og sikre afkast for C.W. Obel Ejendommes portefølje på erhvervslejemarkedet. "Den positive erhvervsudvikling i København har jo en klar afsmitning på boligmarkedet. De to markeder hænger tæt sammen - og ligesom vi gerne vil ud at investere i flere erhvervsejendomme af høj kvalitet, vil vi fremover også supplere med boligejendomme," fortæller Torben Black.

Investering i lejeboliger i Købehavn.jpg

Med investeringerne i lejeboliger i København vil C.W. Obel Ejendomme etablere en bredere platform, så vi i fremtiden også står stærkt på markedet, forklarer Torben Black. "Det drejer sig om en udvidelse af vores strategiske fokus."

Flere søger boliger til leje i København

Der bliver stadig flere og flere gode grunde til at bo i København: bæredygtig byplanlægning, kort til kontoret og spændende shoppemuligheder rundt om hjørnet, og det er attraktioner, der hvert år trækker flere til hovedstaden. Urbaniseringen er en vedvarende tendens, der også gælder for den moderne familie. "Det bliver stadig mere og mere attraktivt at bo i byen, men det forudsætter selvfølgelig, at man også kan få en moderne bolig. Foruden et solidt og voksende jobmarked skal udviklingen også underbygges af en ordentlig infrastruktur og gode, tilgængelige kvalitetsboliger. Det er her vi vil ind," understreger Torben Black.

For mens København i øjeblikket oplever en stærk erhvervsudvikling, betyder det også en fortsat høj tilflytning til byen. Det anslås, at der over de næste 10 år vil flytte 10.000 mere til byen hvert år. Når der i gennemsnit bor i underkanten af 2 personer i hver bolig, er resten simpel matematik, og her er Torben Black ikke i tvivl om facit: "Der er behov for etablering af mere boligbyggeri i København, og der er behov for at se på konverteringer af erhvervsejendomme til boligmuligheder." Efterspørgslen går især på tidssvarende boliger med mere plads. Lejligheder med 3-4 værelser og adgang til udearealer, der skaber bedre vilkår for den moderne familie, og det er netop vores sigte bag boligprojektet Teglværkskajen.

Stabilt og fremtidssikret boligmarked i København

"En bekymring kunne være, om det går lidt for hurtigt på boligmarkedet i øjeblikket," indvender Torben Black. "Men ud fra de underliggende tal tror vi på, at vi er midt i en stabil udvikling for København. Antallet af arbejdspladser i Hovedstaden har ikke været faldende igennem krisen. Hvis man samtidig ser på de faggrupper, der vokser lige nu, så bliver det i højere grad vidensarbejdspladser som medievirksomheder, it og medicinal, mens vi ser færre industrielle arbejdspladser i byen."

København er blevet en vidensby, og det betyder, at befolkningen i gennemsnit kan vente sig en stigende indkomst, og derfor begynder de også at efterspørge boliger af højere kvalitet, forklarer Torben Black. "Den største vækst kommer vi til at se blandt de 30-60 årige, som vores boliger på Teglværkskajen specifikt henvender sig til."

Kerneværdierne er stadig kvalitetsejendomme

Nye boliger til leje i København.jpg

Åbningen mod boligmarkedet ændrer imidlertid ikke på C.W. Obel Ejendommes kerneværdier, forsikrer Torben Black. "Investeringerne i boligejendomme vil også fremover være drevet af vores fokus på kvalitet, beliggenhed og smuk arkitektur, som den klare rettesnor for nye projekter. Det er helt grundlæggende for os, at lejerne skal kunne mærke, at de bor i en bolig af god kvalitet, både arkitektonisk, indretningsmæssigt og i de materialer, der er brugt."

Læs mere om, hvad, der har guidet C.W. Obel Ejendommes entré på boligmarkedet og hvordan det vil præge investeringer fremover.

"Vores erhvervslejemål og udvidelse til boligmarkedet er jo ejendomsinvestering begge dele. I fremtiden ønsker vi fortsat at have en stigende aktivitet, der kan udvide vores portefølje, men hvordan det kommer til at forløbe helt konkret, handler om markedsudviklingen og investeringsmulighederne. Men man kan godt forvente at investering i boligprojekter bliver en større del af vores aktiviteter fremover," siger Torben Black med et smil.

Vil du vide mere om C.W. Obels boliginvestering på Teglholmen i København? Kontakt Torben Black på telefon 33339494 og hør mere.

Del denne nyhed