Den ledige stilling er ikke længere aktiv.

Jobannonce

09. september 2019 - Af Camilla Andreasen


NB: Denne stilling er ikke længere aktiv. Kontakt C.W. Obel Ejendomme for mere information.

Vi søger en dygtig kollega til en stilling som projektleder til vores tekniske afdeling i København med fokus på kontorejendomme.

C.W. Obel Ejendomme forvalter ejendomme for 8 mia. kr. Vi udlejer, administrerer og forvalter selv vores erhvervsejendomme. 

Hent som PDF her

Stillingen

Som projektleder hos C.W. Obel Ejendomme vil dine arbejdsopgaver primært ligge inden for følgende områder:

  • Projektstyring af kontorindretninger i dialog med kunder, rådgivere og FE, HE og TE, herunder: 
    • Varetage ind-/ og udflytninger med tilhørende ombygninger og istandsættelser
    • Udarbejdelse af indretningsforslag i samarbejde med udlejningsafdelingen
    • Afholde lejer -/byggemøder samt diverse ad hoc møder
    • Styre sagsøkonomi, varslinger samt foretage jævnlige tilsyn på byggepladserne
    • Myndighedsbehandling og ansøgninger af byggeandragende.
  • Medvirke ved årlig opdatering af 10 års D&V budgetter, herunder: 
    • Markvandringer med ejendomsfunktionærer og driftslederen, i egen portefølje
    • Indtaste data og økonomi i UNIK Bolig for opdatering af budgetter
    • Styre planlagte opgaver iht. D&V budgettet. 
  • Øvrige opgaver omfatter:
    • Medvirke til "turn around" af nyindkøbte erhvervsejendomme
    • Boligmodernisering i mindre grad
    • Dagligt samarbejde med vores driftafdeling
    • Varetage akutte opgaver via fælles vagttelefon uden for kontorets åbningstid
    • Opdatere vores digitale tegningsarkiv samt arealopmålinger
    • Energioptimering af teknik og bygninger.

Din profil

Du har erfaring fra lignende stilling i ejendomsbranchen, men kommer du fra rådgiver- eller entreprenørbranchen er det ingen hindring. Du har en teknisk uddannelse, formodentlig som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt. Du har tillige erfaring med projektstyring og kender de forskellige aftale-entrepriseformer. Kendskab til tekniske fag, såsom EL, VVS og ventilation er en fordel. IT-kundskaber er et must, da vores hverdag er baseret på brug af Office-pakken, AutoCAD, UNIK Bolig og i mindre grad 3D-programmer såsom Revit.

Du er selvkørende, ansvarsfuld, omstillingsparat og løsningsorienteret. Du har flair for kundepleje og sætter en ære i at sikre det gode arbejde med kunder, kollegaer og entreprenører. Du trives med at færdes i storbyen og kan lide en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver. Du vil referere til den tekniske chef i det daglige. 

Vi tilbyder

C.W. Obel Ejendomme har hovedkontor i hjertet af København og er en arbejdsplads med god atmosfære, korte beslutningsprocesser og dygtige kollegaer. Vi tilbyder en høj grad af frihed i hverdagen og attraktiv lønpakke. C.W. Obel Ejendomme er beliggende Vestergade 2C, 1456 København K.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV mærket ”Projektleder ” til job@cwobel.dk. Skriv gerne i din ansøgning hvor du har set opslaget. Vi gennemser ansøgninger løbende og en frist er ikke fastsat. Der er tiltrædelse efter aftale. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Lasse Smidt: Tlf.: 33 33 94 94 eller lsm@cwobel.dk 
For yderligere information om C.W. Obel Ejendomme, klik her.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgninger behandles i takt med at de modtages. Alle henvendelser behandles fortroligt. Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er starter forfra.

Del denne nyhed