Obel-LFI Ejendomme bygger 217 lejligheder i Ørestad Syd

CobraHave hedder Obel-LFI Ejendomme nye boligprojekt i Ørestad Syd.

26. oktober 2016 - Af Camilla Andreasen


Obel-LFI Ejendomme har indgået aftale med By & Havn om køb af et attraktivt grundareal i Ørestad Syd, beliggende direkte ud til Kalvebod Fælled. Samtidig igangsættes opførelsen af CobraHave med 217 lejligheder med et samlet areal på ca. 21.000 m². De første boliger forventes klar til indflytning sidst i 2018.

"Vi er glade for aftalen med By & Havn om opførelse af boligprojektet CobraHave i Ørestad Syd på en unik og naturskøn beliggenhed. Den nye lokalplan for Ørestad Syd sikrer en spændende bydel med et godt bymiljø for de mange kommende beboere", udtaler Torben Black, adm. direktør i Obel-LFI Ejendomme.

"København er inde i en meget spændende udvikling med fortsat befolkningstilvækst og stor efterspørgsel efter moderne og attraktive familieboliger. Med investeringen i Ørestad Syd fortsætter Obel-LFI Ejendomme opbygningen af en portefølje af attraktive udlejningsboliger i København", supplerer Torben Black.

Projektet er udviklet i samarbejde med Agenda Property, C.F. Møller, V8 Construction og MOE.

Obel-LFI Ejendomme ejes af C.W. Obel Ejendomme og Lundbeckfond Invest.

CobraHaveFor yderligere information venligst kontakt:
Torben Black, Tlf.: 33 33 94 94. 

Del denne nyhed