Nyt erhvervslejemål i Aalborg?

Hvis der er én ting, der går igen, når vi taler med kunder på udkig efter nye kontorlokaler i Aalborg, så er det beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Men hvor finder du erhvervslejemål i Aalborg med den bedste beliggenhed og fremtidssikrede rammer for din virksomhed? Vores afdelingschef i Aalborg udpeger her de to mest interessante områder for fremtidige kunder.

21. november 2013 - Af Camilla Andreasen


At finde ledige kontorlejemål i Aalborg giver ikke nødvendigvis sig selv, for det kan være svært at afgøre, hvor du bør starte. C.W. Obel har en lang historie som en integreret del af byens erhvervsliv, og derfor har vi også en bred kapacitet af erfaringer om Aalborgs muligheder blandt vores medarbejdere. Gennem ni år har Michael W. Henriksen været C.W. Obel Ejendommes mand i Nordjylland. Som afdelingschef i Aalborg har han ikke blot et indgående kendskab til erhvervslejemarkedet generelt - men også specifik indsigt i erhvervslejemål i Aalborg. Michael er kort sagt den helt rigtige at spørge, hvad man skal holde sig for øje, når man søger et nyt lejemål i byen.

Beliggenheden er afgørende, når det kommer til kontorlokaler i Aalborg

For Michael W. Henriksen er der én interesse, der går igen blandt virksomheder, der leder efter nye erhvervsejendomme i Aalborg. "Når vi får henvendelser fra potentielle kunder, og jeg præsenterer et lejemål i Aalborg, er spørgsmålet altid: "Hvor ligger det?" Heroppe er transport og muligheden for at få bilen med på arbejde virkelig essentielt," forklarer han. "Derfor er det noget, vi tænker ind i vores overvejelser, når vi udvælger ejendomme og investeringsprojekter."

For virksomhederne er det vigtigt, at deres medarbejdere har gode muligheder for nemt og hurtigt at komme til og fra arbejde. God beliggenhed kan både være en fordel lige nu og her, men også en investering i fremtiden. Der er særligt to områder, som Michael peger interesserede kunder i retning af, når de vil være et skridt foran: Området omkring det gamle C.W. Obel-kompleks i Vestbyen og de nye erhvervslejemål, der netop nu springer frem på Eternitten.

Erhvervslejemål i midtbyen med god parkering

Med sin centrale placering i Aalborg byder Vestbyens gamle brokvarter på et inspirerende vidensmiljø. Nær ved Havnefronten troner det velbevarede C.W. Obel-kompleks, hvis fabriksbygninger i gamle dage var arbejdsplads for store dele af Aalborgs arbejdsstyrke. I dag er bl.a. Aalborg Universitet og Retten i Aalborg rykket ind i de historiske bygninger, så industrimaskinerne er skiftet ud med vidensfabrikation på internationalt niveau. Den travle færden af studerende tilfører kvarteret en stimulerende energi, der også kommer lejerne af erhvervslejemål til gode.

Parkeringshus_Badehusvej.jpg

Men på trods af en beliggenhed centralt i midtbyen, skal medarbejderne for virksomheder med kontorlejemål her ikke gå langt for gode parkeringspladser. "Hvis du finder et erhvervelejemål omkring det gamle CWO-kompleks, har vi altid parkeringspladser nok," forklarer Michael W. Henriksen. For i 2008 byggede C.W. Obel Ejendomme et parkeringshus på hjørnet af Badehusvej og Kastetvej til at servicere de mange kontorlejemål i området. Med et erhvervslejemål i Aalborgs Vestby er du derfor sikret et lejemål, hvor både beliggenhed og transport går op i en højere enhed.

Erhvervslejemål på Eternitgrunden nær ved motorvejen

"Byggemæssigt sker der en stor udvikling lige nu," forklarer Michael W. Henriksen om byomdannelsen af Eternitgrunden mellem Midtbyen og Universitetsområdet. Siden Aalborg Kommune i 2006 vedtog en ny strategi, har visionen om en ny bydel for alvor taget form. "I løbet af kun fem år har vi set en opbygning af et anseligt område. Vi taler om næsten 30 hektar!" Projektet er i den afsluttende fase, der forvandler Eternitten fra industri til en ny, grøn bydel. Den store grund tilbyder både kontorlokaler, ungdomsboliger og detailhandel i en arkitektur, der stiler efter kreativ genbrug af industrihistoriske kulturspor. Af bemærkelsesværdigt byggeri kan nævnes Skibet og C.W. Obel Ejendommes egen erhvervsejendom, det H-formede Visionhuset, der blev opført i 2011/2012 ud mod Østre Allé.

CWO_VisionsHuset_Eternitten.jpg

Denne nye bydel har samtidig optimale transportforbindelser, tilføjer Michael W. Henriksen. Centralt beliggende i Aalborg er der ikke langt til centrum eller banegården. "Men det, der gør erhvervslejemål på Eternitgrunden til noget særligt, er den super beliggenhed tæt på motorvejen. Det er et enormt knudepunkt, og transportmulighederne er - som vi siger - helt i orden."

Der er mange grunde til at slå sig ned i Aalborg

Aalborg er i rivende udvikling. De videnstunge institutioner skaber attraktive områder, hvor internationale kontakter er let tilgængelige. Aalborg Kommune er netop nu i gang med at bygge i alt 3.800 nye ungdomsboliger, der sammen med et fremadsynet universitet i international klasse vil være med til at trække nye kræfter til byen i lang tid fremover. Ungdomsboligerne på Eternitten kommer derfor også til at sætte sit præg på byen, hvor flere studerende vil præge den fortsatte byudvikling.

Søger du nye erhvervslokaler i Aalborg - se vores ledige erhvervslejemål her.

Del denne nyhed