Nyrenoverede erhvervslejemål i fleksibelt flerbrugerhus på Christianshavn

På Wildersgade 8 arbejder vores tekniske afdeling på at skabe nye fremsynede erhvervslejemål på Christianshavn. Omdannelsen af ejendommen fra domicil til moderne serviceret flerbrugerhus drives af et klart hensyn til de fremtidige kunders behov og et skarpt øje for de mange muligheder, der findes i at kombinere fælles faciliteter med individuelt tilpassede kontorlokaler.

3. marts 2015 - Af Camilla Andreasen


Hos C.W. Obel Ejendomme oplever vi i øjeblikket en øget efterspørgsel på erhvervslejemål i vores servicerede flerbrugerhuse. Konceptet tiltrækker moderne virksomheder, der ønsker at kombinere fordelene fra det store domicil med individualiteten i det mindre kontorlejemål. Servicerede flerbrugerhuse giver virksomheder mulighed for at vise sig fra deres bedste side over for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere samtidig med at lokalernes effektivitet øges med fleksible løsninger og professionel kant. Lasse Smidt, afdelingschef i teknisk afdeling, forklarer her, hvordan de nyeste trends og fremtidige lejeres behov driver udviklingen af et moderne flerbrugerhus på Christianshavn.

Erhvervslejemål på Christianshavn med fokus på den enkelte lejer

"Det er absolut en fornuftig størrelse vi har med at gøre her," fortæller Lasse om omdannelsen og forklarer: "når vi arbejder med en hel ejendom som her, har vi virkelig spændende muligheder for at gøre op med mange ting. Det, der var moderne for fem eller ti år siden er vi blevet klogere på i dag og kan derfor gå ind og tilpasse." For Lasse er udfordringen klar: hvordan skabes en erhvervsejendom, der kan sætte de bedst mulige rammer for flere virksomheder, men stadig giver plads til tilpasning og fleksibilitet for den enkelte?

"Vi arbejder med tanke for at erhvervslejemålene ikke har konkrete kunder endnu. Det handler om at skabe fleksible rammer, og forberede overflader, der kan indrettes forskelligt når de nye kunder kommer med deres besyv," fortæller Lasse: "Vi har haft nogle overvejelser om, hvorvidt vi skulle færdiggøre lejemålene helt, men risikoen for at vi skal skille dem ad igen for at tilpasse dem de nye kunders behov er tilstede."

flerbrugerhus_erhvervslejemål_christianshavn.jpg

I stedet arbejder C.W. Obel Ejendomme og spaceplannere fra Danielsen Arkitekter fokuseret på at øge effektiviteten i ejendommens grundareal og udlægning, så lokalerne, der kan rumme kontorlejemål på alt fra 400 m² til flere etager, bliver effektive og fleksible. Gode kontorlokaler kan have en stor indflydelse på virksomhedens bundlinje. Et grundlæggende element i servicerede flerbrugerhusene er, at en række kernefunktioner - mødelokaler, kantine, reception - trækkes ud af de enkelte lejemål og køres professionelt med de stordriftsfordele, som opstår, uden virksomhederne skal spilde deres dyrebare kvadratmeter på det. Disse kan i stedet gå til øget produktivitet og større arbejdsglæde.

Christianshavnerlejemål med moderne arbejdsmiljø

"Det giver altså i bund og grund mere effektive erhvervslejemål, med fokus på medarbejderne og arbejdsgange og derfor en højere effektivitet per kvadratmeter." Understreger Lasse og forklarer at netop arbejdsmiljø og arbejdsglæde er kernehensyn i omdannelsen. Rent teknisk stilles der skarpt på moderne overfladematerialer for blandt andet at regulere akustikken: "Det er et stort issue for mange af vores kunder. Vi sidder ofte i åbne kontorlandskaber i dag, og hvis de skal virke for medarbejderne er det vigtigt at indretningen ikke kun fokuserer på attraktive og inspirerende rammer, men også at disse rent teknisk skaber et godt arbejdsmiljø." Af samme grund arbejder Lasse og resten af teknisk afdeling i C.W. Obel Ejendomme altid tæt sammen med nye kunder for at guide dem igennem de mange facetter i indretningen af lejemål. "Vi kan jo ikke have at vores kunder sidder i et lydinferno," siger han.

kantine_ehvervslejemål_christianshavn.jpg

På Christianshavn kombineres det indre arbejdsmiljø med faciliteter i topklasse. Når flere virksomheder går sammen og deler eksempelvis mødelokaler er der helt andre muligheder for at skabe fleksible løsninger, der både kan trække små break out sessions og det store seminar eller videokonference. Mødelokalerne suppleres af en professionel kantine, der gør sit til at sikre medarbejdernes arbejdsglæde: "Det er bare federe med et køkken, der laver rigtig mad, frem for at hive noget ud af varmeovnen," fortæller Lasse, og tilføjer at køkkenet selvfølgelig også kan supplere mødecentret med lækker forplejning, når partnere eller kunder inviteres på besøg.

Vil du vide mere om hvilke muligheder vores servicerede flerbrugerhuse tilbyder dig og din virksomhed? Kontakt Camilla Andreasen på telefon 33 33 94 94 allerede i dag og tag skridtet mod effektive kvadratmeter og glade medarbejdere!

Del denne nyhed