Gode råd når du skal finde erhvervslokaler til leje

At finde nyt erhvervslejemål eller flytte til nye og bedre kontorlokaler kan virke som en omfattende proces med mange ubekendte. Men når behovet melder sig, for eksempel fordi virksomheden vokser, er det vigtigt at huske på, at det at finde nye lokaler til leje også er en proces, der byder på spændende muligheder for at sætte rammer for din virksomhed, så den kan trives i mange år fremover.

17. september 2013 - Af Camilla Andreasen


Informationssøgningen alene kan virke udfordrende, når du skal finde nyt kontorlejemål, men med en bedre forståelse af, hvor og hvordan du kan begynde at lede, vil processen være mindre uoverskuelig og du kan i stedet bruge din energi på at gennemgå mulighederne og træffe en ordentlig og velovervejet beslutning.  Her hos C.W. Obel Ejendomme har vi oparbejdet en betydelig erfaring indenfor erhvervsejendomme og udlejning at kontorlokaler, og for at hjælpe dig godt fra start med dit nye erhvervslejemål deler vi her vores tips og råd til at finde kontorlokaler og lejemål, der passer til netop din virksomhed.

Start i god tid når du skal finde erhvervslejemål

At finde erhvervslejemål er for mange en proces, der tager tid. En nylig undersøgelse foretaget af medie analyse bureauet Vizeum for C.W. Obel Ejendomme viser, at det at finde erhvervslokaler til leje ofte kræver tilløb og for mange tager det i gennemsnit mellem 3 og 6 måneder at gå fra tanke til handling og reagere på et behov for nye kontorlokaler og begynde informationssøgningen. Herefter tager det ligeledes endnu 3-6 måneder for de fleste at finde det helt rette lejemål. Du skal samtidig være opmærksom på, at dine nuværende lokaler skal opsiges - ofte med et varsel, som gør du økonomisk er bundet fra opsigelse til udgangen af opsigelsesperioden. Husk også at beregne din omkostning til istandsættelse af det lejemål du fraflytter - det skal du også have med i flyttebudget.

Går du med et ønske om at skifte lejemål, kan nogle af rådene nedenfor hjælpe dig med at forstå markedet, og måske også til bedre at forstå dine ønsker og behov i takt med at nye muligheder viser sig. Ved at begynde i god tid og ikke udskyde processen, til det absolut ikke kan vente længere, giver du også dig selv bedre rum til at undersøge markedet og ikke mindst de lejemål og udlejere, du er interesseret i.

Benyt ejendomsselskaberne og find både kontorlejemål og erhvervsejendomme

Det kan godt virke uoverskueligt at navigere i de mange muligheder for at finde erhvervslejemål online og 'offline' og ikke mindst de mange avistillæg, sites og reklamer, der konkurrerer indbyrdes om din opmærksomhed. Her kan kendte navne være en god start og du kan med fordel begynde din søgning på velrenommerede erhvervsejendomsselskabers hjemmesider, hvor de ledige lejemål er præsenteret på en overskuelig og informationsrig måde (se for eksempel hvordan vi præsenterer ledige lejemål). Førnævnte undersøgelse peger på at dette er en populær mulighed, og over en tredjedel af de adspurgte har udnyttet ejendomsselskabernes specialekspertise og besøgt et ejendomsselskabs hjemmeside i søgeprocessen.

Langt de fleste har været yderst tilfredse med udbuddet samt information og rådgivningen. At tage personlig kontakt er ofte den bedste måde at sikre relevant information og diskutere netop dine behov før eventuelt at få tilsendt ekstra materiale eller få arrangeret en fremvisning. 

Når du ved personlig kontakt frem til et veletableret ejendomsselskabs udlejningsafdeling bør de kunne stille dig relevante spørgsmål, som kan hjælpe dig i at få afdækket dit behov og derved kvalificeret din søgning.

Besøg ejendomsportaler og erhvervsportaler for at finde flere lejemål

find erhvervslejemål i københavn.jpg

At finde ledige erhvervslokaler til leje og information om dem på nettet kan virke som en speget og rodet affære. En hurtig Google søgning på for eksempel 'ledige erhvervslejemål' giver et væld af resultater, men langt fra alle sider er nyttige eller kommer med en information som er relevant og dækkende for netop din virksomheds lokalebehov.

Desværre har vores branche - erhvervsejendomsbranchen - endnu ikke kunne finde samme om at tilvejebringe en eller to portaler som trawler og samler udbuddet fra de større erhvervsejendomsmæglere og ejendomsbesiddere. Udover de større ejendomsselskabers hjemmesider er der endvidere portaler som har et udsnit af ledige erhvervslejemål i udbud - men ingen af dem er desværre dækkende for det samlede udbud.

Portaler som for eksempel Ejendomstorvet.dk (tidl. Oline.dk), der er skabt af en sammenslutning over 130 af landets største erhvervsmæglere, kan være et rigtigt godt sted at udvide overblikket og finde erhvervslokaler eller udlejningsejendomme, du måske ikke ville have set andre steder. Et andet godt sted at lede kan være på erhvervssider, der specifikt dækker den by eller det lokalområde du gerne vil finde erhvervslokaler til leje i. Mange danske byer har en lang tradition for handel og erhverv, der aktivt søges holdt i live og fremmet - også online.

Tag søgningen efter lokaler offline.

Et godt og inspirerende sted at starte søgefasen kan være ved at køre eller gå en tur i de områder, hvor du gerne vil leje erhvervslokaler, og lægge mærke til reklamer eller 'til leje' skilte fra erhvervsmæglere og ejendomsselskaber i for eksempel butikker på gadeplan, i vinduer, eller som bannere på stilladser. Lav en liste over interessante lejemål samt mæglere og ejendomsselskaber i området du efterfølgende kan kontakte i ro og mag, når det passer dig.

Ved at gå eller køre en tur har du ikke blot en mulighed for at komme væk fra kontoret og i en kort periode fokusere på at finde nye lokaler, men også en god mulighed for at selv at danne dig et overblik over området, udbuddet, hvem, der servicerer det samt placering af lejemål i forhold til trafik, lokal liv og transportmuligheder.

Husk dog, at den personlige kontakt ikke alene kan bidrage til at give dig en bedre indsigt i dine muligheder. Der findes lejemål som endnu ikke er kommet på markedet, da de måske lige er opsagt - og dem får du på denne måde med i din søgning.

Vi håber disse råd kan hjælpe dig godt i gang med søgningen eller har givet dig inspiration, til at se dig omkring og undersøge mulighederne for at finde nye og spændende rammer for din virksomhed.

Følg med i vores næste guide, som handler om de vigtigste punkter i erhvervslejeloven eller læs vores diskussion af fordelene ved at leje kontorlejemål.

Del denne nyhed