Stilling ikke længere aktiv.jpg

Ejendomsadministrator til egne kontorejendomme

Den ledige stilling er ikke længere aktiv.

22. juni 2022 - Af Helle Nielsen


NB: Denne stilling er ikke længere aktiv. Kontakt C.W. Obel Ejendomme for mere information.

Vi søger en ny dygtig kollega til en stilling som ejendomsadministrator/ property manager i København med fokus på kontorejendomme.

C.W. Obel Ejendomme forvalter ejendomme for 10 mia. kr. Vi udlejer, administrerer og forvalter selv vores ejendomme.
Du kommer derfor helt tæt på de daglige beslutninger vedrørende ejendommene og beslutningsprocesserne er korte.

Jobbet

Som ejendomsadministrator/property manager hos C.W. Obel Ejendomme tager du sammen med kundechefen og
kollegaer hånd om en portefølje af ejendomme. Du har det administrative ansvar, og dine arbejdsopgaver vil primært
bestå af:

• Administration af erhvervsejendomme og -lejemål i flerbrugerejendomme
• Kundeservice og dialog med lejerne – både skriftligt og mundtligt
• Oprettelse af nye lejere, huslejekørsel, lejereguleringer, opsigelser og fraflytninger
• Fælles- og forbrugsregnskaber, fakturabehandling i workflow m.v.
• Optimering af forretningsgange og anvendelsen af administrationssystemet UNIK i samarbejde med kollegaer
• Deltagelse i udarbejdelse af lejekontrakter og materiale til udlejningsprospekter.

Er du en serviceminded person med teknisk indsigt og hænderne rigtigt skruet på, og har du lyst til at passe vores
boligejendomme, så har vi jobbet til dig.

Din profil

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med administration af erhvervsejendomme. Du kommer fra en lignende stilling
med tilsvarende arbejdsopgaver og synes det er spændende. Du er f.eks. uddannet som ejendomsadministrator, finansbachelor
eller finansøkonom, men kan også have en anden baggrund. Du har et rigtig godt kendskab til UNIK.

Du skal være servicemindet og en glad kollega, og du har lyst til at udvikle dig. Du er selvkørende, samvittighedsfuld og
omstillingsparat og det falder dig naturligt at tage ansvar. Du er god til at formulere dig, da kommunikation med vores
lejere er en stor del af dagligdagen. Du trives i en mindre organisation.

Vi tilbyder

C.W. Obel Ejendomme tilbyder en arbejdsplads med god og tryg atmosfære, en høj grad af frihed og attraktive vilkår. Der er mulighed for fleksibel og reduceret arbejdstid samt hjemmearbejde. Vi støtter op om faglig udvikling og deltagelse i kurser. Vi er 40 medarbejdere på hovedkontoret i København og har derudover 4 kollegaer i Aalborg. Vores kontor ligger i Vestergade 2C, 1456 København K.


Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, bedes du maile din ansøgning mrk. ”Ejendomsadministrator” til job@cwobel.dk.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kundechef Janne Holbøll-Bagge, tlf. 33 33 94 94 eller
jhb@cwobel.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgninger behandles i takt med at de modtages. Alle henvendelser behandles fortroligt.

For yderligere information om C.W. Obel Ejendomme se www.cwobel-ejendomme.dk.

Download stillingsopslag