C.W. Obel Ejendomme styrker fokus på boliginvesteringer med ansættelse af Mette Haarup

Pressemeddelelse

19. december 2018 - Af Camilla Andreasen


C.W. Obel Ejendomme fortsætter væksten på boligområdet i København og Aalborg. I 2019 igangsættes flere nye boligprojekter. C.W. Obel Ejendomme runder dermed 1.000 boliglejemål under management.

Boligaktiviteterne udskilles derfor nu i en selvstændig boligafdeling under ledelse af Mette Haarup.
”Vi er rigtig glad for ansættelsen af Mette Haarup” udtaler adm. direktør Torben Black. ”Med ansættelsen af Mette som boligchef og etableringen af C.W. Obel Bolig som et egentligt forretningsområde, får vi de rette kompetencer på plads, så vi kan fortsætte væksten med flere nye projekter de kommende år”, supplerer Torben Black.

Mette Haarup er 45 år, og kommer fra en stilling som portefølje manager hos PKA. Mette har mange års erfaring med netop forvaltning af nyere boligejendomme.

For yderligere information kontakt Torben Black, mobil 20 67 65 66.
Foto: Mette Haarup, boligchef

Del denne nyhed