C.W. Obel Ejendomme får ny udlejningsdirektør

Tine Cederholm Bemberg ny udlejningsdirektør i C. W. Obel Ejendomme A/S.

22. juni 2014 - Af Camilla Andreasen


Tine Cederholm Bemberg er udnævnt til ny udlejningsdirektør i C.W. Obel Ejendomme A/S.

Tine har i en årrække været ansat i Jeudan bl.a. som markedsdirektør.

Torben Black, adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme udtaler:

"Det er med stor glæde vi kan byde Tine velkommen i C.W. Obel Ejendomme. Tine har mange års solid erfaring med udlejning af erhvervslejemål i det storkøbenhavnske område. Tine bibringer desuden C.W. Obel Ejendomme betydelig erfaring med servicering af kunder til glæde for alle vore nuværende og kommende kunder.

C.W. Obel Ejendomme ønsker at fortsætte selskabets positive udvikling gennem fortsat opkøb af attraktive ejendomme og videreudvikling af vores samarbejde med eksisterende lejere. Med ansættelsen af Tine er vi godt rustet til en fortsat positiv udvikling."

C.W. Obel Ejendomme glæder sig til at byde velkommen til Tine den 1. september 2014.

Del denne nyhed