3 simple spørgsmål, der hjælper os til at tilpasse vores erhvervslejemål til dine behov

Lasse Smidt, har som Teknisk chef hjulpet et utal af virksomheder på plads i deres erhvervslejemål. Det har givet et skarpt øje for, hvordan attraktive lokaler omdannes til effektive og inspirerende rammer for en virksomhed og dens medarbejdere. Her fortæller Lasse om arbejdet og deler 3 spørgsmål, som enhver virksomhed bør stille sig selv, når de kigger på nye erhvervslokaler.

8. april 2016 - Af Camilla Andreasen


Hos C.W. Obel Ejendomme er vi stolte over at kunne tilbyde en portefølje af attraktive og inspirerende erhvervslejemål, men selvom vi er glade for vores ejendomme, er vi også klar over at image og beliggenhed alene ikke skaber sunde rammer for en virksomhed. Lasse Smidt og Teknisk afdeling arbejder derfor målrettet med at tilpasse hvert enkelt lejemål til vores kunders behov. Processen involverer mange års erfaring, arkitekter, spaceplannere og så selvfølgelig virksomhederne selv.

3 simple spørgsmål I bør stille til jeres erhvervslejemål

"Vi betragter vores lejere, som kunder vi gerne vil værne om og bygge langvarige relationer til. Når du har fundet et lejemål, der taler til dig og din virksomhed arbejder vi på at skabe de helt rigtige rammer for jer i lang tid fremover," fortæller Lasse og forklarer at medarbejderne i Teknisk afdeling tilsammen har årtiers erfaring med tilpasning og drift af attraktive erhvervslejemål. Det vigtigste er hele tiden at huske på, at et stærkt image udadtil, skal kombinere med fleksible løsninger og en mere fordelagtig totaløkonomi indadtil, før det virkelig betyder noget for virksomheden, forklarer han.

Der er 3 helt grundlæggende spørgsmål, en virksomhed bør stille sig selv for at klarlægge deres behov og tanker om indretningen af fremtidige erhvervslokaler:

1. Hvilke arbejdsgange er vi allerede glade for og hvilke vil vi gerne sige farvel til?

"Brug samtalen om virksomhedens arbejdsgange til at diskutere, hvordan ændrede rum og indretning kan være med til at skabe mere effektive rammer for det daglige arbejde."

2. Hvad er vi for en virksomhed, hvordan vil vi gerne præsentere os - udadtil og overfor vores medarbejdere?

"Nogle virksomheder vil gerne bo råt og andre lægger vægt på funktionaliteten. Passer lejemålet til jeres ønsker, så helhedsudtrykket er i orden?"

3. Hvornår skal vi være klar til indflytning?

"Nye kunder glemmer ofte, at det tager tid at omdanne et lejemål, husk at afpasse ønsker og forventninger med realistiske tidsrammer og budgetter."

Med disse tre spørgsmål er virksomheden kommet godt i gang med den afklaringsproces, der gør det muligt at finde det helt rigtige erhvervslejemål.

Kontakt Lasse Smidt, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan C.W. Obel Ejendomme arbejder med tilpasning af lejemål til den enkelte lejer.

Del denne nyhed