Mejeri Enigheden

Lygten 39 og 41, Rentemestervej 2a og 2b, Bygmestervej 55 - 61, 2400, København NV

I Efteråret 2018 overtog Obel-LFI Ejendomme Lygten 39 m.fl. i København NV. Ejendommen er beliggende på hjørnet af Lygten, Rentemestervej og Bygmestervej. Navnet Mejeri Enigheden kommer fra Mælkeriet Enigheden som var et kooperativt mejeri i København, der eksisterede fra 1897 til 1996. Oprettelsen af mejeriet skete i forbindelse med en større arbejdskonflikt hvor en række medarbejdere oprettede deres egen mælkevirksomhed på grund af lock-out fra Mejeriforeningen.  I 1906 blev en fabrik fra 1888 på Lygten 39 - 41 ombygget ved arkitekt Julius Hansen til brug for Enigheden. I 1923 opførtes den nuværende store hvide hovedbygning med en facade med barokpræg af arkitekt Heinrich Hansen. I perioden 1935 - 38 opførtes de bagvedliggende produktionsbygninger i funkisstil ved arkitekterne M.J. Kelde og Poul Wiboe.  Ejendommen består i dag af flere separate bygninger, som alle fremtræder stilsikkert og flotte. Bygningerne er løbende blevet istandsat både ude og inde, med respekt for historien og ejendommenes byggestil. I dag huser ejendommen mange kreative og rådgivende virksomheder. God beliggenhed til offentlig transport, både med S-tog og busser. I 2019 kommer Cityringens Metro med en afstand på ca. 400 meter. Naboejendommen Lygten 37, ejes også af Obel-LFI Ejendomme, til sammen har de to ejendommen et samlet areal på ca. 16.700 kvm.

Ledige lejemål i denne ejendom