Halfdansgade

Halfdansgade 8, Halfdansgade 10, 2300, København S

På en stille sidegade til Islands Brygge, tæt ved Metrostation og i cykelafstand fra Københavns centrum ligger en lille oase af smukke, velstrukturerede karré-bebyggelser, en kirke og to C.W. Obel Ejendomme ejede kontorejendomme, Halfdansgade 8 og 10. Halfdansgade 10 har en historisk betydning for C.W. Obel Ejendomme. Ejendommen blev opført, af arkitekterne Ejnar Thuren og Viturs Borning i 1921 til brug for cigarproduktion. Den gamle ejendom er opført i mursten, som er pudset i forbindelse den udvendige renovering i 2001. Bygningen har en arkitekturhistorisk værdi med neoklassiske motiver omkring indgangspartier. Halfdansgade 8 blev nyopført i 2008 med stor respekt for de omkringliggende bygninger. Arkitekt Kasper Danielsens opgave var at etablere en både moderne og klassisk kontorejendom. Det blev til en unik perle af glas, stål og tombak (et kobbermateriale), som overrasker i bybilledet, men beholder sin arkitektoniske værdi gennem mange, mange år. Bygningerne i Halfdansgade 8 og 10, fungerer i dag som domicil for KOMBIT.

Ledige lejemål i denne ejendom