Amaliegade

Amaliegade 10, 1256, København K

Centralt beliggende kontorlokaler i Amaliegade mellem Amalienborg og Sankt Annæ Plads. Amaliegade er den gennemgående gade i Frederiksstaden, der blev opført som en helt ny bydel tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved og Henning Helger. Ejendommen var oprindelig en del af Dronning Sophie Amalies vidtstrakte have og blev udstykket i 1749. Grunden strakte sig fra Amaliegade til Toldbodgade. Den nuværende ejendom blev i 1960 opført og indrettet hovedsageligt til kontorformål. Arkitekturen er typisk for god arkitektur for sin tidsperiode. Forud for opførelsen af denne ejendom lå det folkelige teater "Casino Teatret", som var det ældste teater indenfor Københavns bymure sammen med Det Kongelige Teater. Ejendommen er i 6 etager i en søjle/bjælke konstruktion, udformet som et ”T”. Dette giver gode fleksible opdelings- og indretningsmuligheder for erhvervslejemål og kontorlokaler. Ejendommen blev i 1962 præmieret af Københavns Kommune. I dag har Danmarks ældste advokatvirksomhed Mazanti-Andersen Korsø Jensen til huse i ejendommen.

Ledige lejemål i denne ejendom